Storm Group

Mød Storm Groups nye Telemarketing Director

Heidi Viben Emborg er nyeste skud på stammen i Storm Group. Hun startede som Telemerketing Director 1. februar, og med 15 års erfaring indenfor salg og telemarkting får hun en flyvende start.

Heidi

I Storm Group står vi overfor en endnu større investering i vores telemarketingafdeling, og Heidi kommer til at drive denne forandring. Hun vil lede den strategiske og operationelle udførsel af en ambitiøs vækststrategi. Det inkluderer udvikling og ledelse af vores telemarktingafdeling i Danmark, Norge og Sverige.

Ligesom hele Storm Groups topledelse er Heidi selv startet som salgskonsulent: ”Jeg startede som deltid i TDCs telemarketingteam, imens jeg stadig gik i skole. Jeg tænkte det som en midlertidig stilling – jeg ville bare lige prøve det. Men jeg opdagede hurtigt, at jeg havde flair for det. Jeg var så heldig, at TDC tilbød mig en lederstilling og kurser i salgsledelse. 15 år senere, er jeg stadig begejstret over telemarketing og forbinder det egentlig med stolthed at være en del af den her branche”.

Efter 7 år hos TDC, hvor Heidi stod for rekruttering, salg og strategi, startede hun sit eget salgsbureau, Values Sales & Marketing. Med et hold på 15 telemarketingmedarbejdere, tilbød hun både inbound og outbound salg til private såvel som erhvervskunder. Hun gennemførte sin HD i Business Administration på Copenhagen Business School og har desuden arbejdet hos Viasat.

Hvad gjorde, at du skiftede til Storm Group?

Storm Group er kendt for at være topprofessionel og imødekommende overfor både klienter og medarbejdere – det er ikke en kombination man ser alle steder, og det tiltalte mig. Storm Group har også den heldige position, at de kan vælge at samarbejde med klienter, hvor de ser vækstpotentiale og udmærker sig i deres evne til at sikre den vækst. Det er også årsagen til, at jeg er sikker på, der er et stabilt grundlag for en stærk telemarketing-tilstedeværelse. Derudover var det vigtigt for mig, at hver eneste medarbejder har muligheden for en uddannelse indenfor salg og kommunikation fra første dag med MMD-programmet”.

Hvad er dine planer for Storm Groups telemarketing?

Storm Group er grundlagt på field marketing og har bygget sin succes derfra. Jeg vil overføre det til en telemarketingafdeling med den samme muskelkræft. Lige nu har vi en enkelt telemarketingafdeling i Aarhus, og til marts starter vi op i København – og det er bare begyndelsen”.

Hvad er dit bedste råd til kommende telemarketingmedarbejdere?

Du skal ikke undervurdere telemarketing! Jeg vil garantere, at når du går ned af ledelsesgangen i en hvilken som helst stor dansk virksomhed, kan du finde en, der er startet i telemarketing. Du får så mange værdifulde værktøjer, ikke kun indenfor salg men også kundeservice og kommunikation. Det er den sværeste disciplin indenfor salg, og netop derfor er det sådan et selvtillidsboost, når det lykkes. Hvis du kan sælge et produkt uden at være fysisk til stede med kunden, kan du sælge hvad som helst”.

Pin It on Pinterest

Pyydä yhteydenottoa

Hej, mukava tavata!

Nimeni on Trine, olen yhteyshenkilönne Storm Groupissa. Haluaisin mielelläni keskustella kansanne siitä, että miten paranamme tuloksia teidän myynninissä ja markkinoinnissa.